Default SMS beskeder

<< Klik for at se indhold >>

Default SMS beskeder

Automatisk afsendelse af SMS beskeder fra EG Clinea forudsætter, at der på kalenderen er sat markering i 'Send SMS', samt patienten har registreret et mobiltelefonnummer i feltet 'Mobil' på 'Patienthovedet'.

Yderligere forudsættes, at aftaletyperne i kalenderen er opsat til at sende SMS.

 

Hvis der opsættes 'Default SMS beskeder' sendes de for alle aftaletyper, der er opsat til at sende SMS. Skal der sendes andre SMS beskeder for en specifik aftaletype, opsættes SMS beskederne på selve aftaletypen, hvorved disse vil blive sendt i stedet for default SMS beskederne.

 

Flere standardbeskeder kan oprettes, defineres med indhold og tidspunkt for afsendelse.

 

Funktioner


Opret standardbeskeder med <Ins>.

 

Beskeder, der er angivet til at skulle sende x-antal 'dage' før kalenderaftalen, sendes den valgte dag og på et klokkeslæt defineret af klinikken.

Beskeder, der er angivet med x-antal 'timer' før kalenderaftalen, sendes i løbet af dagen, svarende til korrekt antal timer - med undtagelse af tidsrummet 21.00-7.59. Hvis beskeden ud fra korrekt antal timer er indenfor det tidsrum, vil beskeden blive sendt før 21.00.

 

Hvis sendetid sættes til 0 kan denne besked blive sendt i forbindelse med, at klinikken indsætter en tid i kalenderen ved at sætte markering i 'Opret SMS', hvilket kan anvendes som en bekræftelses SMS. Det er muligt med en indstilling, at markeringen i 'Opret SMS' som standard er sat.

 

Bemærk! I forhold til timer springes natten over - dvs. der sendes ikke beskeder mellem kl. 21.00-07.59. I forhold til dage gælder det, at der ikke sendes lørdag og søndag, hvorfor nogle beskeder vil blive sendt tidligere end forventet, f.eks. i tilfælde af tider på en mandag.

 

Til generering af disse beskeder er der 5 systemfelter, der kan gøres brug af. Systemfelter anvendes til automatisk at få indsat data fra andet sted i systemet. Som eksempelvis automatisk at få indsat patientens navn i beskeden. Systemfelter skal indsættes ved hjælp af <Indsæt systemfelt>. De fem systemfelter til brug i 'Default SMS beskeder':

Patient fornavn, Patient efternavn, Aftale dato, Aftale tid og Klinik navn.

 

Læs trinvis eksempler til oprettelse og redigering af standardbeskeder.

 

Skærmbilleder


systemmanager - kalender og kø - default sms beskeder oversigt   systemmanager - kalender og kø - default sms beskeder ret