Fejl i Beskeder

<< Klik for at se indhold >>

Fejl i Beskeder

Generelt


Fejlmeddelelser ses i Beskeder i 'Sendt' og underbakken 'Medicin' med status ”Fejl” samtidig med tekst, der beskriver årsagen til fejlen.

 

Fejl fjernes ved at rette alle fejl i medicin modulet på patienten.

Rettelser sendes først ved næste automatiske 'send og modtag'. Hvis rettelser skal sendes med det samme, vælges <F7> i Beskeder for 'send og modtag', og fejlen bliver fjernet.

 

Fejl: Ingen gyldig signatur


Vises ikke med status ”Fejl” men med status ”Godkendt” i Beskeder udbakke. Beskeden vises inde i selve filen.

 

Årsagen er, at den sundhedsfaglige signatur for den læge, der har godkendt, er udløbet på den måde, at det er over 8 timer siden login.

 
Løsningen er at gøre følgende i EG Clinea:

- lægen, der skal godkende, skal gå i Beskeder

- vælg <Godkend> igen

- lægen bliver bedt om at logge på med sin sundhedsfaglige signatur

- vælg <F7> for 'send og modtag', hvis det skal sendes med det samme

 

Fejl: Medicinkortet er låst af bruger: XXXX


Vises ikke med status ”Fejl” men med status ”Godkendt” i Beskeder udbakke. Beskeden vises inde i selve filen.

 

Årsagen hertil kan være, at man bliver stående i medicinmodulet på patienten eller åbner medicinkortet lige efter at have lukket det, mens der sendes.

 

Løsningen er at gøre følgende i EG Clinea:

- sikre den nævnte bruger ikke er en selv, eller en anden bruger ikke har patientens medicinkort åbent

- hvis det fortsat står som værende låst efter en anden bruger har lukket patientens medicinkort, og der er forsøgt manuelt at sende igen med <F7> i Beskeder, åbn da    patientens medicinkort  og vælg <Ja> til dialogen om at bryden låsen, luk derefter medicinkortet og vælg <F7> i Beskeder for at sende igen.