Brugere

<< Klik for at se indhold >>

Brugere

Oprettelse og forskellige brugerrelateret opsætning foretages fra Systemmanager -> System -> Brugere.

 

Der kan ikke oprettes flere brugere med samme initialer i samme klinik. Ved samme brugernavn i flere klinikker, skal der ved login vælges klinik.

 

En bruger kan som hovedregel ikke slettes, medmindre brugeren aldrig har lavet noget i EG Clinea. Årsagen er, at brugeren står som ansvarlig for sit arbejde i systemet og det lagres bag om EG Clinea. En bruger kan derimod gøres inaktiv, hvilket anvendes i tilfælde af en kollega stopper med at arbejde i klinikken.

 

En bruger vil få låst sin konto i tilfælde af 5 mislykkede login forsøg. I oversigten over 'Brugere' vil brugerens konto være vist med grå skrift. En låst bruger er ikke deaktiveret og kan fortsat vælges som eksempelvis ydelsesansvarlig. Kontoen kan låses op af en anden bruger i klinikken, der har administratorrettigheder og derved adgang til Systemmanager. Læs trinvis eksempel her.  

 

Funktioner og felter


Opret bruger med <Ins>. Læs trinvis eksempel på opret bruger.

Ret bruger med <F2>.

 

Fornavn er brugerens fornavn.

Efternavn er brugerens efternavn.

Brugernavn er initialer på den nye bruger (max 10 karakter).

Password er det password, brugeren skal logge ind med første gang. Husk at bekræfte password.

Brugertype angives fra liste, som fremkommer med <Ins>. Laborant, Læge, Sekretær, Sygeplejerske. Brugertyper, der ikke er på listen, angives som sekretær.

Autorisationsnr. skal udfyldes, hvis brugeren har det. Autorisationsnr. fås hos Sundhedsstyrelsen.

CPR-nr. på brugeren kan angives.

CVR-nr. udfyldes for klinikker med flere ydernr/CVR-nr..

Opgaveliste definerer køen, der bruges som opgaveliste og som vises i bundlinien.

Fakturaprefix anvendes ved flere klinikker, hvor der kan vælges at køre med et prefix på fakturanr, som f.eks. ydernr., så der kan skelnes mellem klinikkerne.

Titel angives, hvis det ønskes, at der i forbindelse med udstedelse af recepter skal defineres en titel på udsteder på recepten. Opret titler med <Ins>.

 

Markering ud for nedenstående angiver brugerens rettigheder:

Administrator skal markeres, hvis brugeren skal have adgang til systemmanager.

Aktiv skal markeres for at brugeren kan logge på EG Clinea.

Gennemtving klinik kan benyttes ved bestemt multiklinik opsætning, hvor markering betyder, at der altid benyttes den klinik, brugeren er logget ind i - uafhængigt af patientens kliniklæge.

Assisterende speciallæge kan benyttes til at angive, at en læge er uddannelseslæge/vikar. Alle ydelser taget af denne bruger vil automatisk være markeret som assisterende speciallæge.

EDI godkend skal markeres, hvis oprettelse af meddelelser i 'Sendte svar' og 'Henvisninger' skal godkendes automatisk. Kan tilvælges på brugertyper, der ikke er Læge.

Standard kan markeres, hvis brugeren arbejder for flere ydernumre i samme klinik og ønsker et af disse valgt som standard ved log ind i EG Clinea.

Vis Resume skal markeres, hvis resume skal vises på patienthovedet i stedet for relationer.

Ydelsesansvarlig skal markeres, hvis brugeren skal fremgå i listen over ansvarlig i ydelsen.

Vis opdateringsinformation skal have fjernet sin markering, hvis brugeren ikke ønsker at få vist information om opdatering ved opstart af EG Clinea.

 

<Signatur>

Har brugeren en digital signatur, som skal tilknyttes, vælges den her i 'Vælg signatur', som åbnes ved hjælp af knappen. Det forudsætter, at den digitale signatur er installeret på maskinen. Læs mere her.

 

<Tilladelser>

Angiv rettigheder på brugerniveau ved at til- og fravælge i 'Tilladelser for...', som åbnes med <Alt+i> eller ved hjælp af knappen.

Det kan også defineres, hvilke rettigheder en ny bruger automatisk skal have. Det defineres i 'Standard tilladelser', hvor det vil gælde for alle nye brugere.

 

<Mobil>

Mobil adgang kan aktiveres i 'Mobil adgang', som åbnes med <Alt+B> eller ved hjælp af knappen.

 

<Cure4you>

Hvis der på klinikniveau er valgt Cure4you i "Portal" i stedet for Clinea Patientportal eller Patientportal, er det fra denne knap muligt at tilføje brugernavn og adgangskode på den enkelte bruger for automatisk login i Cure4you ved brug af linket i "Links" fra hovedmenuen.

 

Skærmbillede


System - Brugere