Bivirkning

<< Klik for at se indhold >>

Bivirkning

Ved oprettelse af en bivirkningsindberetning, åbner automatisk vinduet 'Bivirkning', hvor der skal tilføjes bivirkning(er) med symptom.

 

Der kan tilføjes flere bivirkninger pr. indberetning. For hver enkelt bivirkning (med symptom) på indberetningen skal der angives konsekvenser, som bivirkningen har/har haft.

 

Felter og funktioner


Bivirkningen medførte er de konsekvenser, som bivirkningen har/har haft. Det angives ud fra patientens beskrivelse og/eller på baggrund af sygdomsforløb. Der kan angives flere konsekvenser.

Vælges konsekvensen 'Død som følge af bivirkningen', bliver status 'Dødelig' automatisk valgt.

 

Startdato udfyldes med den dato, bivirkningen skønnes til at være startet. Slutdato udfyldes med den dato, bivirkningen skønnes ophørt, aftaget mv. hvis relevant.

Der kan angives en delvis dato, hvis præcis dato er ukendt. Dette kan være måned og år, eller blot år (her sættes måned blot til at være blank). Delvis dato indsættes ved at placere fokus i datofeltet og bruge genvejstasten <Alt+Ins>.

 

Status er bivirkningens status på indberetningstidspunktet.

'Ved ikke' skal kun vælges i de sjældne tilfælde hvor informationen ikke kan indhentes eller vurderes.

Vælges status 'Dødelig', bliver konsekvensen 'Død som følge af bivirkningen' automatisk valgt.

 

Symptom angives ud fra patientens symptom som følge af lægemiddelbehandlingen.

 

<Tilføj> tilføjer bivirkningen på listen nederst i vinduet og nulstiller felterne, så der i samme vindue kan tilføjes en ny bivirkning med dertilhørende konsekvenser.

<OK> tilføjer alle bivirkningerne i listen på selve indberetningen. Herefter skal resten af indberetningen udfyldes.

<Annuller> lukker bivirkningsindberetningen.

 

Hvis der er tilføjet en bivirkning med status 'Dødelig' og konsekvens 'Død som følge af bivirkningen', åbner vinduet 'Dødsårsag', hvilken også kan fremkaldes med genvejen <Alt+Ø> eller ved at vælge knappen <Dødsårsag> nederst til venstre.

Her skal angives dødsdato (kan angives som en delvis dato med <Alt+Ins>) og dødsårsag, og der skal tages stilling til obduktion ved feltet 'Obduktion foretaget':

? = der er ikke taget stilling til om der er foretaget obduktion

flueben = der er foretaget obduktion. Herved aktiveres feltet til angivelse af obduktionsbestemt dødsårsag.

blank = der er ikke foretaget obduktion

 

Skærmbillede


bivirkning ny

 

Bivirkning - dødsårsag