Gruppebooking

<< Klik for at se indhold >>

Gruppebooking

Det er muligt at oprette en kalenderaftale som en gruppebooking. På denne måde kan flere patienter bookes ind på den samme aftale.

 

Opret aftaletype til gruppeaftale


For at kunne indsætte en tid med flere patienter booket ind, skal der være oprettet en aftaletype med typen 'Gruppe' i Systemmanager.

På samme måde som ved andre aftaletyper, kan der knyttes et oplysningsskema til en gruppe-aftaletype.

 

aftaletype gruppe

 

Indsæt tid med gruppeaftale


Gruppeaftaler oprettes på samme måde som almindelige aftaler.

 

Ved booking af en gruppeaftale i kalenderen vises oversigten 'Patienter', hvor der kan tilføjes patienter på gruppeaftalen. Det gøres via højrekliksmenuen (genvejstast <Ins>) eller CPR- eller navnefeltet.

Der kan tilføjes så mange patienter som ønsket. Patienter slettes via højrekliksmenuen eller genvejstasten <Del>.

 

Når en patient er tilføjet, fremgår det i kolonnen 'SMS' om patienten kan modtage SMS vedrørende gruppeaftalen. SMS kan tilvælges som ved almindelige aftaletyper.

Via højrekliksmenuen et det muligt at 'Gå til patient'. Hvis dette gøres inden aftalen er gemt, bliver aftalen automatisk gemt.

 

oprettelse af gruppeaftale

 

Visning af gruppeaftale i kalenderen


Når der er booket en gruppeaftale, vises den blot med teksten "Gruppeaftale" i kalenderen. For at se, hvilke patienter, der er booket på gruppeaftalen, skal den åbnes.

 

Gruppeaftaler vises ligesom alle andre aftaler på Patienthoved. Her kan patienten også sendes til kø via <F4> og fremmødemarkering via ankomstterminal fungerer som vanligt.

Når den første patient på en gruppebooking er markeret som ankommet, bliver hele gruppeaftalen markeret som ankommet.

 

Rediger en gruppeaftale


Ved redigering af en gruppeaftale kan de enkelte patienter på oversigten markeres som aflyst eller udeblevet. Det gøres via højrekliksmenuen eller genvejstaster.

 

En patient, der markeres som aflyst, fjernes fra patientoversigten på aftalen. Det er kun den ene patient som aflyses - ikke hele aftalen.

En patient, der markeres som udeblevet, vises på oversigten med grå skrift.

Kolonnen 'SMS' vises ikke ved redigering af en gruppeaftale, da det ikke er muligt at sende SMS om dette.

 

Hvis hele gruppeaftalen skal slettes eller aflyses, gøres det på samme måde som almindelige aftaler. Dette fjerner gruppeaftalen fra kalenderen, og alle patienter på gruppeaftalen får deres aftale slettet/aflyst. Ved aflysning er gruppeaftalen stadig synlig på listen over patientens kalenderaftaler på Patienthoved.

 

Gruppeaftaler kan flyttes og kopieres på samme måde som andre aftaler, hvorved alle patienter på gruppeaftalen flyttes med.

 

Aftaletypen for en gruppeaftale kan kun ændres til en anden aftaletype af typen 'Gruppe'.

 

redigering af gruppeaftale

 

Gruppeaftaler på Patientportalen og Min Læge appen


Patienten kan se gruppeaftaler og eventuelt tilknyttede oplysningsskemaer på lige fod med andre aftaler på Patientportalen og i Min Læge appen.

Patienten kan også aflyse sin deltagelse i en gruppeaftale via begge platforme.

 

Hvis alle patienter på en gruppeaftale selv aflyser deres deltagelse (eller enkeltvist markeres som aflyst ved redigering af aftalen), vil gruppebookingen fortsat eksistere i kalenderen, og skal manuelt slettes.

 

Det er ikke muligt for patienterne selv at booke gruppeaftaler via Patientportalen eller Min Læge appen.